Mentale modeller er vigtige for design
Brugerindsigtsstudier og nye designmuligheder
Rune Nørager • Følg på LinkedIn
Mental model
Positiv overførsel
Negativ overførsel
I 2018 etablerede DesignPsykologi et fælles forskningsprojekt med Costerton Biofilm Center ved Københavns Universitet, Institut for Immunologi og Mikrobiologi. Målet med projektet Mental Models in Biofilm Research var at anvende Design Psykologis brugerindsigtsværktøjer til at afdække og dokumentere, hvilke mentale modeller af biofilm der eksisterer både inden for forskningsmiljøet og i anvendt medicinsk praksis.
For en introduktion til projektets logik henviser vi til bogen “Making Truth: Metaphors in Science” af Theodore L. Brown.
Mentale modeller er et tveægget sværd. På den ene side hjælper mentale modeller os med at forstå det ukendte og skubbe grænserne for videnskabelig forskning. Dette sker ved at overføre struktur og årsagssammenhænge fra eksisterende og velkendte vidensområder. På den anden side kan de samme egenskaber hæmme fremskridtet inden for nye videnskabelige indsigter, når strukturen og kausaliteten i de mentale modeller, der styrer en videnskabelig diskurs, bliver forældet.
I foråret 2019 afsluttedes dataindsamlingen fra brugerindsigtsstudierne (både kvalitative og kvantitative), og resultaterne er efterfølgende blevet præsenteret både på konferencer og i videnskabelige tidsskrifter (se link til vores 2021-artikel længere nede).
Som et meget pragmatisk resultat af dette projekt arbejder forskningsmiljøet nu aktivt med at udvikle visuelle fremstillinger, der mere præcist viser, hvordan bakterier i biofilmtilstanden optræder i vores kroppe.
Mentale modeller i designudvikling
Tilgangen brugt i Mental Models in Biofilm Research-projektet ligner den måde, hvorpå DesignPsykologi også hjælper virksomheder med at udføre transformerende designudvikling. De samme mekanismer gør sig gældende i begge tilfælde.
De fleste virksomheder har en dominerende mental model af deres kunder og markedet generelt. Denne mentale model kan imidlertid have udtjent sit formål og er nu blevet en hindring for innovation og designudvikling. Derfor er det nødvendigt at afdække den mentale model og kvalitetsvurdere den i forhold til dens nytteværdi og potentielle begrænsninger.
Hvis en mental model vurderes at være forældet og dermed måske en hindring, fordi den ikke længere driver nye indsigter, er det nødvendigt at udforske nye og mere passende mentale modeller for deres potentielle nytteværdi.
Eksempler på mentale modeller leveret til vores kunder
I tidligere projekter har DPsy-teamet afdækket en række mentale modeller, der har hjulpet vores kunder med at finde nye måder at skabe værdi for deres kunder på.
Organdonation kommunikeret – og opfattet – som et slagteri.
Blæren som en benzintank: "Når den er tom, er den tom."
Diabetes-insulinbehandling som at nærme sig en "hypo" klippekant: Der opfattes en sikkerhedsafvejning mellem en præcis dosis og risikoen for en hypoglykæmi.
Stomipatientens rejse som en "ny hjemstavn".
Sårfyldningens styrke er forbundet med overflademønster. (Wound filler strength is linked surface pattern.)
Biofilm er svampeformede, med en hård skal og er overfladebundet. (Biofilms are mushroom shaped, with a hard shell, and surface attached.)
Alle blærer er koloniseret med bakterier, men ikke alle er symptomatiske: Det betyder, at resterende urin er hovedproblemet – IKKE bakterier.
Ikke alle bakterier er lige: ”Ind-gruppe” bakterier lever med os i vores hjem (eller udvidelser heraf som f.eks. vores bil), og opfattes ikke som uhygiejniske sammenlignet med fremmede bakterier.
Behandling af brandsår er enten for lidt eller for meget: Kirurger, der behandler brandsår, står over for et svært valg. Enten fjerner de alt dødt væv på én gang, hvilket også skader noget levedygtigt væv. Eller også fjerner de for lidt dødt væv, for at beskytte det levedygtige væv, men dette efterlader dødt væv, der skal fjernes ved en ny operation.
Disse mentale modeller giver dyb indsigt i, hvordan brugere og interessenter opfatter komplekse problemstillinger, og de kan bruges til at udvikle designløsninger, der er bedre tilpasset kundernes behov og oplevelser.
Hvad laver en psykolog på en mikrobiologisk konference?
Refleksioner fra en konference om, hvad man skal gøre ved forkerte mentale modeller.
Hvorfor holder en psykolog et oplæg på en mikrobiologisk konference om en særlig form for bakterier kaldet biofilm og de mentale modeller, vi bruger til at forstå dem i forskning og sundhedspraksis?
Den korte forklaring er, at både forskning og klinisk praksis påvirkes af mentale modeller. Mentale modeller er videns strukturer, der dannes i menneskers sind, om hvordan ting fungerer. Derfor er det afgørende at forstå de dominerende mentale modeller, og hvordan de påvirker forskningslogikken.
Men til den længere forklaring på, hvad mentale modeller er:
Alle menneskelige aktiviteter – fra dagligdags adfærd til arbejdspladsen og forskning – styres af mentale modeller. Mentale modeller hjælper os både med at forstå det nye og ukendte – men de kan også begrænse vores forståelse.
Inden for design bruger vi mentale modeller til at sikre, at brugerne intuitivt kan bygge videre på eksisterende viden (og de underliggende mentale modeller) for at bruge nye enheder. Dette kaldes positiv overførsel.
Omvendt, hvis brugeren har en forkert mental model om, hvordan noget fungerer baseret på tidligere viden, kalder vi det negativ overførsel. Derfor er en detaljeret forståelse af de mentale modeller, der findes i det forretningsområde, du opererer i, et strategisk must for din virksomhed og en taktisk nødvendighed i designarbejdet!
Publikum af mikrobiologiske forskere på konferencen reagerede meget positivt på ideen om en form for "kvalitetssikring" af de mentale modeller, der ligger til grund for deres forskningstænkning.
De stillede også nogle meget pragmatiske spørgsmål, fx: “Hvad gør vi så?” Disse spørgsmål vil jeg gerne dele her.
Så hvad gør vi med mentale modeller?
Som nævnt er det første skridt at forstå, hvilke mentale modeller folk bruger inden for et bestemt område. Hvad vi gør med dem, når de er afdækket, afhænger af det område, vi arbejder i. Grundlæggende findes der to strategier:
1. Svøm med strømmen
Den første strategi handler om at udnytte de eksisterende mentale modeller. Man tilpasser sin kommunikation eller sit design, så det fungerer perfekt med mekanismerne i de eksisterende mentale modeller. Her handler det om at trigge eller aktivere de mentale modeller, der allerede er passende, da mennesker ofte har flere.
Denne strategi bruges typisk, når vi designer brugergrænseflader til forskellige enheder eller udformer kommunikationsstrategier.
2. Opdater den mentale model
Den anden mulighed er at opdatere den mentale model. Dette er en meget ineffektiv strategi, hvorfor vi primært anvender den første strategi. Men nogle gange er opdateringen den eneste mulighed.
Det var tilfældet med forskningen i biofilmbakterier, som jeg præsenterede på mikrobiologikonferencen. Fortsat brug af en forkert mental model hæmmer videnskabelige fremskridt og fører til suboptimal klinisk praksis. Derfor er vi nødt til at opdatere de forkerte biofilm-modeller (for at lære mere om hvad de er, kan du læse videre her).
Hvordan opdaterer vi mentale modeller?
Som en deltager på konferencen spurgte: “Hvordan gør vi så det?”
Mentale modeller er normalt underbevidste. Vi mærker ikke deres tilstedeværelse eller deres indflydelse på vores perception, tænkning og adfærd. Derfor skal vi skabe bevidsthed om de mentale modeller, gøre dem synlige og forklare deres årsagsstruktur.
For eksempel har de urologer, jeg har mødt, fortalt mig, at deres patienter ofte har en mental model af deres blære som en “benzintank”. Denne model ser vi også i anatomiske modeller og tegninger, hvor blæren fremstår som et hulrum i kroppen – nogle gange halvfuld, men altid i samme størrelse.
For at opdatere denne forkerte mentale model (som kan have alvorlige konsekvenser, hvis man bruger kateter til at tømme sin blære), demonstrerer urologer, at blæren faktisk er mere som en latexhandske, der udvider sig og trækker sig sammen afhængigt af væskemængden. Og ligesom en latexhandske bør blæren aldrig udsættes for for meget urin, da det kan få den til at udvide sig ud over, hvad der er sundt. Derfor er det afgørende at have en korrekt mental model af, hvordan ens blære fungerer – især hvis man bruger kateter.
At kuratere et nyt sprog
Mentale modeller har ofte en række tilknyttede nøgleord, der passer ind i modellens årsagsstruktur. Disse ord fungerer som trigger-ord, der aktiverer den mentale model og forstærker dens logik.
Ud over at skabe bevidsthed om bestemte mentale modeller skal vi også forstå det tilhørende sprog, der fastholder os i modellen. Derfor er vi nødt til at kuratere et nyt sprog, der er knyttet til alternative og mere passende mentale modeller.
En konferencedeltager foreslog en løsning, der følger denne logik:
“Så for ikke konstant at gentage den forkerte mentale model af biofilm, er der en måde, hvorpå vi kan kuratere et sprog i vores forskningsmiljø, der bedre afspejler en mere præcis mental model?”
Og ja, vi bør netop identificere de termer, der “taler ind i” en uønsket mental model, og derefter undgå disse termer. Samtidig kan vi kuratere et alternativt sprog, der er knyttet til mere ønskværdige og korrekte mentale modeller, for at gøre tingene lettere og mere præcise.
